Spring til indhold

Landsbypedel ordningen i Branderup

Fra lokalrådet om Landsbypedel:
Så kom det endelig på plads efter 2 års forberedelse. Tønder kommune har besluttet at ansætte Landsbypedeller, som skal dække hele kommunen, men starter med 1 pedel for Branderup-Arrild-Bedsted-Agerskov og Toftlundområderne. Landsbypedellen starter d. 9. april. Ordningen er en speciel konstrueret ”Tønder Model” og ikke en kopi af andre ordninger.
Branderup har fået tildelt en dag hele året rundt, 7,4 timer om ugen, torsdag og starter d. 11. april med base i Aktivcenteret.
Begivenheden indvies med et pressemøde, iværksat af Tønder kommune torsdag d. 11 i Branderup, hvor borgmester og de involverede fra kommunen deltager. Presse, lokalradio og TV er inviteret.  
Landsbypedellen hedder Johannes Munksgaard.
Kirsten Willadsen er kommunens kontaktperson og koordinator for arbejdet i Branderup. 

 

 Vi glæder os til at komme i gang og er glade for, at vores område er valgt til at indkøre funktionen og få erfaringer. De øvrige områder i kommunen går gang, når de rette personerne er fundet og der er indhentet nogle erfaringer fra vores område.  Tønder kommune er arbejdsgiver med sin kontaktperson som den ansvarlige for ansættelsesforholdet.  
Overordnet gælder det arbejdsområder, som hidtil er udført af Frivillige. Der er sikkerheds regler, som skal overholdes, og landsbyerne skal selv sørge for materiel til arbejdet, så det kræver forberedelse og vi forventer et samarbejde med vores nabolandsbyer om brug af nogle maskiner.

 

/Søren Leerskov, PR

Del på Facebook

Kommende arrangementer

  • Ingen arrangementer